Bæredygtighedsrapportering
Din revisor tilbyder dig samtaleterapi.
OG pludselig har du travlt med at komme ud ad døren...
Hvem kan skabe troværdighed om ESG?
Regeringen er fast besluttet på, at der også skal være andre end revisorer, som kan efterprøve virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.
Revisorbranchen byder konkurrence velkommen. Men der skal være ensartede krav til alle, der skriver under på de nye ESG-oplysninger. En erklæring fra en ikke-revisor skal sikre samme grad af troværdighed, som hvis vedkommende var godkendt revisor. Det står klart i EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Sverige, Norge og Finland har haft den samme ambition som den danske regering om at åbne for flere faggrupper. Men de er nået frem til, at de ikke kan sikre den samme kvalitet og troværdighed i erklæringer fra ikke-revisorer. Frankrig, Litauen og Rumænien er foreløbig de eneste lande, der vil tillade andre faggrupper at afgive de nye erklæringer.
Hvad har revisorer og ESG med hinanden at gøre?
I årtier har vi skabt tillid til virksomhedernes regnskab. Men det er ikke kun det finansielle regnskab, der tæller. Vi er også offentlighedens tillidsrepræsentanter, når det gælder det grønne regnskab.
Vi sikrer, at virksomhedernes bæredygtighedsoplysninger stemmer, hvad end det gælder klimaforandringer, biodiversitet, sociale forhold, menneskerettigheder eller etiske forhold.
Test din viden om ESG
Hvorfor blive bæredygtighedsrevisor?
Senior Associate, PwC
Min vej til at blive bæredygtighedsrevisor har ikke været snorlige. Jeg er uddannet antropolog, så det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle arbejde med revision.
Min vej ind i revisorbranchen skyldes min nysgerrighed efter at finde ud af se, hvordan virksomhederne arbejder med bæredygtighed. Hvordan kan en virksomhed fx sætte tal på sådan noget som menneskerettigheder og kvantificere deres indsats på området til brug for deres årsrapport? Det valgte jeg at skrive en PhD om. Siden har jeg arbejdet med at sikre troværdighed til data, som jeg oprindeligt ikke mente kunne kvantificeres og sammenlignes.
Arbejdet som bæredygtighedsrevisor er helt rigtigt for mig, fordi jeg får lov til at arbejde med at sikre troværdighed til de tal og oplysninger, som investorer, civilsamfund og staten efterspørger for at kunne vurdere en virksomheds aftryk på fx klima og miljø. Det er et spændende og alsidigt job, hvor jeg i samarbejde med virksomhedernes egne eksperter kommer helt tæt på, hvordan de arbejdere med et komplekst emne som bæredygtighed.
Olivia Norma Jørgensen
Arbejdet som bæredygtighedsrevisor er helt rigtigt for mig, fordi jeg får lov til at arbejde med at sikre troværdighed i de tal, samfundet efterspørger
Det er fokus på ESG, der forhåbentlig kan være med til at skabe større samfundsmæssige forandringer, som gør, at mit virke som revisor har en reel samfundsmæssig betydning.
Director, PwC
Min ambition er at skabe høj kvalitet i virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og på den måde være med til at skabe værdi for hele samfundet. Jeg har arbejdet med virksomhedernes bæredygtighedsrapportering siden 2011. Da jeg startede, var rapporteringen frivillig. Der var heller ingen standarder eller love, man kunne læne sig op ad. Virksomhederne arbejdede meget forskelligt med området og typisk rapporterede de heller ikke på de samme data. Med de nye EU-regler for bæredygtighedsrapportering er der taget et stort skridt i retningen af bedre at kunne gennemskue virksomhedernes oplysninger og sammenligne deres performance på området.
Jeg er stolt over, at mit arbejde er med til at skabe værdi for hele samfundet. Arbejdet som revisor handler ikke længere kun om at skabe tillid til virksomhedernes finansielle performance. Nu er fokus også på, hvordan virksomhedernes aktiviteter og initiativer påvirker deres omverden. Jeg håber, at et øget fokus på bæredygtighed kan være med til at skabe større samfundsmæssige forandringer, og at jeg som revisor er med til at bidrage til disse forandringer.
Jasmin Serrano
Sådan bliver du bæredygtighedsrevisor
Vil du være med til at gøre en forskel som revisor?
Hvis du er uddannet revisor, kan du blive bæredygtighedsrevisor ved at gennemføre FSR’s bæredygtighedsakademi.
Bæredygtighedsakademiet består af 30 timers undervisning fordelt på 22 timers online-kurser og én dag med fysisk fremmøde.
Programmet er fleksibelt, giver dig et kompetenceløft og gør dig til en vigtig del af den grønne omstilling – uanset om du er SMV-revisor eller ansat i et stort revisionshus.
revisor
22 timers online-kurser
og én dag med fysisk fremmøde.
bæredygtighedsrevisor
Velkommen til FSR’s bæredygtighedsakademi
Hør Marie Voldby fortælle om bæredygtighedsakademiet.
Marie Voldby – Partner ESG, Sustainability – er formand for FSR – danske revisorers udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed.